Vedtægter for
DEN SELVEJENDE INSTITUTION HUSET
CVR-NR. 46 56 60 68
1. Navn
1.1. Institutionens navn er:
DEN SELVEJENDE INSTITUTION HUSET
(i det følgende kaldet ”den selvejende institution”).
2. Formål
2.1. 2.2. 2.3. 2.4. Den selvejende institution har til formål på et almennyttigt grundlag at skabe et dynamisk og
inspirerende kunst- og kulturhus i Aalborg Kommune, hvor udvikling af kunst, kreativitet og
ambitioner er bærende elementer.
Den selvejende institution understøtter vækstlagene indenfor primært rytmisk musik, scenekunst
og billedkunst ved at tilbyde rammer for udvikling af kunstneriske udtryk inden for disse.
Den selvejende institution er et åbent inkluderende miljø, hvor morgendagens kunstnere og
alment kulturinteresserede kan mødes, udveksle ideer og afprøve nye kunstneriske udtryk.
Den selvejende institution ønsker at være med til at forme fremtidens kunst- og kulturscene, og
betragter publikum og gæster som afgørende medspillere.
3. Hjemsted
3.1. Den selvejende institutions hjemsted er: Aalborg Kommune
4. Ledelse og forretningsorden
4.1. 4.2. 4.3. Den selvejende institutions overordnede ledelse er en bestyrelse som består af 7 medlemmer,
hvoraf 4 medlemmer med relevante kompetencer udpeges af den til enhver tid siddende
bestyrelse, 1 medlem udpeges af og blandt medarbejderne, og hvor 2 medlemmer udpeges af
Aalborg kommunes Byråd. Den daglige leder er ikke valgbar til bestyrelsen.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med bestyrelsesleder og vicebestyrelsesleder i forbindelse med
udpegningen af medlemmer jf. pkt. 4.3.
Bestyrelsen udpeges forskudt med 2 års mellemrum for en periode på 4 år således:
• 2 medlemmer med relevante kompetencer (a) udpeges for en periode på 4 år og følger
byrådsperioden på 4 år fra 1/1 året efter et kommunalvalg.
• 2 medlemmer med særlige kompetencer (b) udpeges 2 år forskudt for byrådsperioden fra
1/1.
• Medarbejderrepræsentanten udpeges 2 år forskudt fra byrådsperioden fra 1/1.
• 2 medlemmer udpeges af Aalborg Byråd for en periode på 4 år.
4.3.1. Overgangsordning i perioden fra 1/8-2024 og frem til 31/12-2029:
• 2 medlemmer udpeges af Aalborg Byråd frem til den nuværende byrådsperiodes udløb,
hvorefter udpegningen følger vedtægtens normale ordning efter pkt. 4.3.
• 1 medlem udpeges af medarbejderne frem til 31/12-2027, hvorefter udpegningen af
medarbejderrepræsentanten følger vedtægtens normale ordning efter pkt. 4.3.
• 1 medlem udpeges af bestyrelsen for HUSET frem til 31/12-2027. Herefter følger
udpegningen af dette medlem vedtægtens normale ordning efter pkt. 4.3.
• 1 medlem udpeges af bestyrelsen for Det Hemmelige Teater frem til 31/12-2027. Herefter
følger udpegningen af dette medlem vedtægtens normale ordning efter pkt. 4.3.
• 2 medlemmer udpeges frem til 31/12-2029 af de ovenfor anførte 5 bestyrelsesmedlemmer
ved ”open call”, idet disse 5 medlemmer skal sikre, at udpegningsprocessen er åben.
Derfor kan personer, institutioner og organisationer foreslå bestyrelseskandidater til de 5
valgte bestyrelsesmedlemmer. Herefter følger udpegningen af disse medlemmer
vedtægtens normale ordning.
4.3.2. I overgangsperioden udpeges en foreløbig bestyrelsesleder indtil de 2 medlemmer ved ”open call”
er blevet udpeget, hvorefter bestyrelsen konstitueres efter pkt. 4.2.
24.3.3. Det tilstræbes, at bestyrelsen til sammen repræsenterer relevant kulturel og kunstnerisk samt
ledelsesmæssig, økonomisk og juridisk indsigt.
4.3.4. Genudpegning kan finde sted, idet ingen dog som hovedregel kan sidde i bestyrelsen uafbrudt i
mere end 8 år.
4.4. For bestyrelsens arbejde fastsættes en forretningsorden som bilag til vedtægten.
5. Daglig ledelse
5.1. Til at forestå den daglige ledelse og drift af den selvejende institution ansætter bestyrelsen en
leder, der har ansvaret for den daglige drift og ledelse af den selvejende institution.
5.2. Dispositioner, der rækker ud over den selvejende institutions daglige ledelse og drift kræver
bestyrelsens godkendelse.
6. Den selvejende institutions brugere
6.1. Lederen har til opgave at sikre en god dialog med den selvejende institutions brugere på tværs af
indsatsområder og fungerer som bindeled mellem brugere og bestyrelse for at sikre opfyldelse og
udvikling iht. den selvejende institutions formål.
7. Hæftelse
7.1. For den selvejende institutions økonomiske forpligtelser hæfter alene institutionens formue.
8. Regnskab
8.1. Den selvejende institutions regnskabsår følger kalenderåret.
8.2. Den selvejende institutions årsregnskab skal udarbejdes og revideres af en registreret eller
statsautoriseret revisor. Revisor vælges af bestyrelsen. Genvalg kan finde sted.
8.3. Den selvejende institution skal efter regnskabsårets afslutning indsende en af bestyrelsen og
revisor godkendt og underskrevet årsrapport til Aalborg Kommune. Fristen herfor aftales med
Aalborg Kommune.
8.4. Den selvejende institution skal hvert år indsende et budget for det følgende år til Aalborg
Kommune. Fristen herfor aftales med Aalborg Kommune.
8.5. Aalborg Kommune skal godkende større dispositioner af betydning for den fremtidige drift,
herunder f.eks. dispositioner over fast ejendom, optagelse af lån, lånekonverteringer eller
leasingkontrakter.
9. Tegning og fuldmagt
9.1. 9.2. Bestyrelsen tegnes af bestyrelseslederen og den daglige leder i forening. Ved forfald af én af
disse overtager vicebestyrelseslederen den forfaldnes opgave.
Bestyrelsen kan give den daglige leder fuldmagt til at afholde alle løbende udgifter og at indgå de
forpligtende aftaler, som vedrører den selvejende institutions løbende drift og aktiviteter.
39.3. Bestyrelsen kan delegere sin tegningsret vedrørende konkrete dispositioner til den daglige leder i
henhold til beslutningsprotokollat (prokura).
10. Opløsning
10.1. l tilfælde af den selvejende institutions opløsning skal Aalborg Kommune godkende hvad den
selvejende Institutions midler anvendes til.
11. Vedtægtsændringer
11.1. Aalborg Kommune skal skriftligt godkende alle vedtægtsændringer som måtte blive besluttet af
bestyrelsen med mindst to tredjedeles flertal.
11.2. Vedtægtsændringer træder i kraft, når de er skriftligt godkendt af Aalborg Kommune.
Dato:
